Om Henriette

Jeg er certificeret kognitiv psykoterapeut i 2019 med den 4-årige kognitive psykoterapeutuddannelse fra Cektos, Center for Kognitiv og Metakognitiv Terapi www.cektos.dk

Som en del af min psykoterapeutuddannelse gennemførte jeg i 2018 en grunduddannelse som mindfulness instruktør.

Derudover er jeg cand.scient.soc i psykologi og virksomhedsstudier fra RUC i 2004 og uddannet sygeplejerske fra Bispebjerg Hospital i 1990.

Jeg har flere års erfaring som selvstændig med individuelle terapisamtaler baseret på kognitiv terapi, især i forhold til den onde cirkel hvor problematikker omkring stress, angst, depression og lavt selvværd bider hinanden i halen.

Desuden har flere års undervisningserfaring som adjunkt/lektor fra Professionshøjskolen Metropol, hvorfra jeg også kender til mange af de problematikker og udfordringer unge studerende står med, når livet er svært og de føler sig presset. Som arbejdsmiljørepræsentant har jeg ligeledes god erfaring at trække på i forhold til, hvad forandringer, store krav og pressede arbejdsvilkår betyder for den enkelte ansatte samt hvordan man kan forebygge og håndtere stress.

Mange år som sygeplejerske og leder i sundhedsvæsenet har bidraget til en stor erfaring i at forstå og hjælpe mennesker i krise. Jeg har stor erfaring i kritiske, støttende og udviklende samtaler, samt så vidt muligt at forebygge inden situationen bliver kritisk med såvel patienter, pårørende, personale og studerende.

Som sygeplejerske har jeg erfaring fra somatiske og psykiatriske afdelinger. 

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Se mere om Dansk Psykoterapeutforening her: www.dpfo.dk

Jeg har igennem de seneste par år deltaget i en lang række kurser og workshop med danske og udenlandske eksperter se her

Jeg har en sparringsgruppe med nogle dygtige kollegaer, som jeg er uddannet sammen med på Cektos

Så hvis du bor et andet sted i landet end i nærheden af Frederiksberg hvor jeg holder til, og du har brug for hjælp, så tjek mine psykoterapeutkollegaers hjemmeside ud.

www.mariaberga.dk        Maria holder til på Amager

www.githaparkhoi.dk      Githa holder til i Næstved

www.bassefisker.dk        Tine holder til i Roskilde