Hvorfor terapi?

Nogle gange opstår der situationer i livet, hvor der er brug for at tale med en professionel. Fordelen ved at tale med en psykoterapeut er, at jeg er professionel, åben og nysgerrig og du ikke er følelsesmæssigt involveret i forhold til mig, sådan som du er til familie og venner. Det betyder, at jeg ser med friske øjne på dig samtidig med, at du formentlig oplever det friere at fortælle om de svære tanker og situationer, du er fyldt op af. I terapien er der netop et rum for at åbne op for de vanskelige tanker og følelser i trygge og fortrolige omgivelser. Nogle rammer der sammen med den professionelle terapi er vejen frem til at ændre på det svære og uhensigtsmæssige. 

Har du svært ved at knytte følelsesmæssige bånd til andre samtidig med, at du også gerne vil have plads til dig selv? Kan du tale om følelser med din familie og venner? Kan du selv mærke dine følelser eller er det svært?

Rigtig mange mennesker oplever at sidde fast i svære situationer uden at kunne komme videre. I terapien kan vi sammen se på hvilke tankemønstre der er i spil og hvordan det påvirker dig følelsesmæssigt, kropsligt og hvad du gør som konsekvens heraf. Vi ser også på hvilke leveregler du har for dig selv og hvilke grundlæggende antagelser du har om dig selv. I terapien kan du få hjælp til at bryde de uhensigtsmæssige tanker og gamle mønstre, der skaber problemer i dit liv.