Den positive stress er en gavnlig proces der gearer en til at være forberedt på – og klare de opgaver og udfordringer, man står over for. Det kan f.eks. være før og under eksamen eller en tale til familiefesten, hvor mange mærker en let anspændthed og sommerfugle i maven. Den positive stress er kortvarig.
Den negative stress opstår når man belastes for meget i forhold til, hvad man evner at klare. Negativ stress kan f.eks. være opstået ved, at man igennem en længere periode har kørt på med mange arbejdsopgaver og hele tiden presset sig selv, samtidig med man kan have mange grublerier og frustrationer over, hvordan det hele skal hænge sammen. Negativ stress kan føre til helbredsproblemer.
Stress påvirker den del af nervesystemet, der hedder det sympatiske nervesystem. Opgaverne for det sympatiske nervesystem er bl.a. at sætte fart på systemet, så vi er klar til kamp og/eller flugt. Det betyder, at vi får hurtigere hjerterytme, vores blodtryk stiger og vi trækker vejret hurtigere. Typisk sveder man meget og kan have en indre uro. Det er fint i en kortere periode, fordi det gør os klar til at kæmpe eller flygte. Hormonet adrenalin spiller en stor rolle her. Stofskifte- og stresshormonet kortisol aktiverer ligeledes kroppens beredskab, så vi umiddelbart får mere energi til muskler og hjerne. Når faren er ovre, falder påvirkningen af det sympatiske nervesystem stille til et normalt niveau.
Ved den negative stress falder påvirkningen af det sympatiske nervesystem ikke, men fortsætter i stedet, hvilket er meget uhensigtsmæssigt, idet man bliver træt og tappet for energi. Adrenalinniveauet er fortsat højt og allerede efter en times tid påvirkes vores immunsystem af de øget mængder kortisol, der hæmmer immunsystemet. Ved langvarig påvirkning af kortisol husker man dårligere og har sværere ved at koncentrere sig. Man kan blive rastløs. Man bliver også mere følsom og kan reagere ved f.eks. at trække sig fra begivenheder eller ved at blive vred og aggressiv. Man kan lettere få infektioner. Angst og/eller depression kan let opstå i kølvandet på stress.
Udover ovennævnte fysiske og psykiske symptomer, optræder ofte en række adfærdsmæssige symptomer ved stress som søvnløshed, irritabilitet, ubeslutsomhed, manglende engagement og øget brug af stimulanser som f.eks. cigaretter, kaffe, cola og alkohol. Ofte øges sygefraværet.
I terapien arbejder vi med at reducere eller fjerne din aktuelle stress. Du lærer dine stresssymptomer at kende så du kan forebygge fremtidig stres